Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Søndervangskolens logo
Mobil menu

SFO

SFO "Bølgen"

Søndervangskolens SFO er åben alle dage efter skole, fra kl. 13.30-17.00 (fredag 16.30). Derudover er der morgen-SFO i tidsrummet 06.30-07.50. SFO´en er for børn i førskolen til og med 3. klasse. SFO´en er en vigtig del af skolens indskoling, hvor indhold, rammer og personale er med til at skabe en sammenhængende og varieret dag for børnene. 

I SFO´en forsøger vi at tilbyde en bred vifte af muligheder og aktiviteter for børnene både ude og inde. Vi ønsker både voksenstyrede aktiviteter, men også at børnene har en frihed til at forvalte egen tid. Hovedformålet med SFOen er at skabe et miljø, hvor børnene trives, udvikles socialt og samtidig mærker en sammenhæng mellem skole og SFO.  

SFO´en bruger hele indskolingens område samt faglokaler på og udenfor skolen. Herunder gymnastiksal, hal og svømmehal. Vi har god plads ude og inde og fantastiske rammer til leg og aktivitet. 

For yderligere information henvises til SFO´ens Mål og - indholdsbeskrivelse.