Fokusområder i udskolingen
Fleksible og varierede rammer
I udskolingen arbejder vi under fleksible rammer, og det udmønter sig blandt andet i skemaopbrud flere gange i løbet af skoleåret, når det giver mening i forhold til det faglige indhold.
Derudover skaber vi variation i skoledagen via fagdage og projekt- eller emneuger
Innovation
I den daglige undervisning vil eleverne udfordres på deres innovative tænkning, ikke mindst i projektarbejder og andre former for opgaveløsninger. Kernen i innovation er for os kreativitet, som skaber merværdi. Merværdi enten for skolen, klassen, eller endnu vigtigere – hos den enkelte elevs egne læreprocesser.
Valgfag
Vi udbyder alle de fire obligatoriske valgfag – billedkunst, madlavning, musik og Håndværk og design for at eleverne har flest valgmuligheder.
Faglighed
Vi ønsker et stort fokus på faglighed. Specifik faglig fordybelse kan ske via holddeling – niveau-, socialt-, køns-, aldersintegreret og interesseopdelt. skemaopbrud, fagdage/temadage er også redskaber til at fremme fagligheden.
Innovativ brug af IT
Søndervangskolen har gode rammer på IT-området.
Og vi vil sætte vores ressourcer i spil innovativt og kreativt ved at arbejde med fx animation, programmering, app-udvikling, digital musikudvikling og brug af CoSpaces (virtuelle rum) og VR-briller, hvor man kan se virtuelle rum. I timerne vil også indgå undervisning i digital dannelse, samt fornuftig og sikker brug af IT i dagligdagen.
Globalt udsyn
På Søndervangskolen er vi optaget af at ruste vores elever til at navigere i en globaliseret verden.
Derfor lægger vi vægt på at skabe et globalt udsyn i det daglige arbejde i udskolingen. Og er der tilslutning til sprogvalgfag, vil vi etablere samarbejde med skoler fra andre steder i verden.
Det har i mange år har været en naturlig del af skolens kultur at søge projekter i samarbejde med udlandet.
Skolerejsen på Søndervangskolen er et tilbud til alle 9. klasseelever.
